lørdag den 27. oktober 2012

Noget andet...

Ja jeg lovede jo at bloggen skulle handle om hønsene og haven og lidt om alt muligt andet og som lovet, så gjort. Det begyndte med en af mine fine racehøns, en croad langshan hønekylling som jeg havde fået sendt hele vejen fra Wales, som æg, og selv udruget i rugemaskinen var begyndt at skrante om søndagen og dagen efter var den død. En trist oplevelse men sådan går det jo desværre nogen gange. Jeg var rigtigt ked af det den mandag morgen og bekymret for de andre høns, så jeg besluttede at køre til dyrlægen med den og få den obduceret.

Dagen efter de ankom. De to terrorister :-)
Det var en pludselig indskydelse at jeg satte mig i bilen og kørte de små 10 kilometer til dyrlægen og på vej ud derfra skete der jo intet mindre end at jeg løb ind i "noget andet" i form af en mand i midten af halvtredserne som kom imod indgangen bærende på en klapkasse med noget der grangiveligt lignede to små garn nøgler. Normalt er jeg den generte, tilbageholdende type, men når det gælder dyr og planter, ja så vader jeg altså ind i folk med træsko på. Jeg gik hen til manden og spurgte hvor moderen til de to garnnøgler, der ved nærmere eftersyn viste sig at være to bittesmå killinger var henne og han svarede at for et par uger siden havde de fået en tilløbende kat på deres gård, som var meget tam og kælen så de gik ud fra at den var blevet smidt af, af dens ejere. Den var så nedkommet med tre killinger, men den havde åbenbart været så stresset at den ikke havde kunne passe killingerne og da ham og hans kone var kommet fra ferie dagen før så var en af killingerne død og de to sidste var meget kolde. De havde så bestemt sig for at de ville gøre en ende på deres lidelser på en ordentlig måde og få dem aflivet. Mor-katten var allerede lovet væk til mandens kollega.

Verden er stor udenfor klapkassen
Manden var rigtigt ked af det ku man se og jeg syntes det var flot at han for det første valgte at få aflivet killingerne humant ved en dyrlæge og for det andet havde gjort sig ulejligheden til at finde et godt blivende hjem til den stakkels tilløbende missemor, som tydeligvis ikke magtede moderskabet. Og ja, inden jeg fik tænkt mig om var det vist røget ud af munden på mig "de to kan jeg da godt tage med hjem og prøve at fodre op".

Så i stedet for at betale for aflivningen betalte den nu glade mand for en dåse killingemælks erstatning samt engangsprøjter som ku gøre det ud for sutteflasker.

Jeg var selvfølgelig lidt betænkelig, mest fordi jeg tænkte på hvad min kære mand ville sige. Men jeg vidste at jeg ville være i stand til at passe dem og sørge for dem indtil de var store nok til at komme videre. Og da jeg var arbejdsløs på det tidspunkt så syntes jeg ligeså godt jeg kunne gøre forsøget.




De var som sagt meget kolde da vi kom hjem og jeg fik sneget dem ned i kælderen. Jeg vidste at de ikke kunne optage mad med deres daværende kropstemperatur så jeg puttede dem i rugemaskinen, som var indstillet til 37,5 grader. Der gik ikke lang tid før de begge begyndte at mosle rundt. Jeg skød dem til at være mellem 2 og 3 uger gamle og de virkede faktisk til at være i fin form, trods alt det de havde været igennem. De var også så småt begyndt at få øjne.

Den første fodring var lidt svær, for de skulle jo lige lære det. Men så gik det ellers fremad. Der gik en dags tid eller to før der begyndte at komme noget ud af den anden ende, men også det gik meget nemt.

Vi har altid haft katte i vores familie og da jeg var barn havde vi killinger hver sommer. Men selv at være kattemor, det var en speciel oplevelse. Det var desværre ikke muligt at finde en rigtig kattemor som kunne stå for pasningen, så de to små kom med på familiebesøg til Randers, Århus ja helt til Mors fik de lov at komme med.

Nu er de for længst flyttet hjemmefra, men de fik lov at være sammen til de var 12 uger gamle.
Der blev taget for sig af retterne!

Sidste gang jeg så dem var de blevet nogle store lømler og jeg krydser fingre for at de og deres familier for mange dejlige år sammen. Jeg er blevet lovet at de nye ejere vil stå for neutralisation. Det mener jeg personligt at alle katte skal, med mindre de skal bruges til avl. Både for katten og ejerens skyld og for at undgå situationer som denne.