Unge maranehaner søger nyt hjem

Jeg har lidt overskud af maranhaner, skulle nogen mangle en blå eller splash maranhanekylling så sig til. Her er lidt billeder af drengene som mangler nyt hjem. Har INGEN høner til salg, men forhåbentligt æg til næste år.

Har en blåkobber, 2 splash kobber, en helt hvid(sjælden farve i maran) og en sort kobber, muligvis er den også blå.

Herudover er Bettenøv, Slamberts gode "ven" faktisk også til salg.  Bettenøv led af coccidiose som kylling, det slog 5-6 af hans søskende ihjel og han var selv ved at dø af det, før han fik medicin fra dyrlægen. Han er faktisk helt okay og ville tegne gode, hvis ikke han var så lille, men det er simpelthen på grund af coccidiosen og ikke noget arveligt. Han har en pæn kam og vil give 100% blå kobber kyllinger med sort kobber høner.

Han er godt 1,5 måned ældre end kyllingerne nedenunder.

Blå hane- han er begyndt at få kobber i halsfjerene. Han er klækket i slutningen af april og er faktisk rigtig smuk. Han blir nok ikke helt perfekt, men heller ikke det dårligste valg til avl af blå kobber.

Lidt svært at tage billeder samtidigt med at man holder kyllingen. Men han har altså fjer på benene.

Ikke verdens bedste kam, men ingen bitakker

Splash hanekylling... muligvis en høne meeen tror det dog ikke 100%. Det kan være endog meget svært at se forskel. Udvikler sig godt, men har desværre en bitak ser det ud til.

Bitakker er noget skidt og meget arvelige, men vil du avle blå kobber og er ligeglad med udstilling, så vil du altså få 100% blå kobber med denne hane. 

HVIS det altså er en hane, er det en høne kommer den til salg som æglægger i en hønsegård. Han skæbne blir formodentlig en stegegryde og noget persille. 

Jeg er da sød ikke?

Sort kobber hanekylling- ikke den værste kam, men nåede desværre kun at tage et enkelt halvdårligt billede af hans kam g hoveddele før batterierne på kameraet satte ud, heldigvis tog jeg et fint billede af ham i forgårs. Han er fin, men ser ud til at blive lidt overtegnet. Han vil være god på en høne som mangler tegning. Han er meget fremme i skoene og har allerede for en måned siden forsøgt at parre hønekyllingerne.

Hanebasse i det fri

SÆT MIG  NED!!!

Alle har et ganske almindeligt fint temperament og vil egne sig fint til at passse høns i en hønsegård, den sorte og den blå blir formodentligt avlsegnede.

                                       

Her bor vi!

 Heldigvis har jeg masser af plads til mine søde gokker og andet med en lille fjer på. Så selvom, hvis jeg så nogen af de billeder jeg har lagt på nettet ville tænke mit. Heldigvis har hønsene jo masser af plads! Det er bare svært at se på nogle af de billeder jeg har lagt ind, som dem nedenunder. Haveredskaber og det der er værre og beskidte drikkeautomater, som jeg ikke bruger i øjeblikket, de ligger bare udenfor skuret fordi derinde bor hønsene jo. Men jeg behøver ikke have dårlig samvittighed og jeg håber ikke folk tænker ih hvor har de stakkels høns dog lidt plads. Det er jo bare sådan med internettet at et dårligt billede siger mere end 1000 ord. Når jeg mangler et billede af en speciel høne, hane, kylling eller ander, så ligger jeg mig jo som regel på lur omkring mad og vandskålene. Så kan jeg skyde dem mens de er optaget af noget andet. 

Billedet nedenunder, af croad langshan kyllingen forargede min mand. Du kan da ikke poste sådan nogle billeder på Facebook, en beskidt kylling og så med en kemikalieflaske i baggrunden. Ja det havde altså regnet og jeg ville gerne vise min gode ven Thorleif i Wales "hans" kylling, så han ku hjælpe mig med at finde ud af hvilken farve den har. Den er nemlig temmelig muddergrå? Bud ønskes!

Croad langshan kylling i ubestemmelig farve.

Saltsyre i drikkevandet er et gammelt husråd mod parasitter. 

                      

Tæt traffik i området omkring huset giver slid på græsset,
 her ses en barnevelderhøne

Velkommen på en lille tour de hønsegård, inspireret af at jeg synes alt for mange af mine blogbilleder ikke viser, hvor dejligt jeg synes mine høns har det. I ved, hønsene er jo altid voldsomt interesserede i hvad du går og laver og om du putter noget spændende i madskålen? Derfor er der trampet godt ned i den øverste del af hønsenes område. Der er stadigvæk masser af langt græs bagerst i haven, nede ved det gamle hønsehus. Håber snart de tager sig sammen og får det gnavet ned. Selvom hønsene har måske 400m2 at gå på og masser af træer og buske, er de dygtige til at komme hjem i sikkerhed i skuret når natten falder på.

                                      

Travl gæsling, på vej til afslapning under hindbæerne.

Lærkehækken en sommerdag i juli

 Nede i Hønseland, hvor mine frugttræer vokser så det knager og der er skygge og højt græs er yndlingsstedet i sommervarmen. De må dog gå de ca. 50m2 ned til huset for at få en tår vand. For det første gider jeg ikke slæbe vandet, for det andet så tror jeg de bedre husker at komme på pind om aftenen. Her praktiseres afslapning i skyggen. De to barneveldermadammer med deres kyllinger. Bettenøv og Slambert hænger som sædvanligt ud sammen. Bettenøv vil godt snart vide om de skal giftes på rådhuset eller i kirken og  om han skal få bleget fjerene så han kan være hvid "brud"

Kong SilkeLeif holder udkig

Silkerne har, trods deres små, søde, ben også fundet ud af, hvor skønt her er. Og stiller man sig op på et ikke-samlet hundehus beregnet som kommende ande/gåsehus, så kan man pludseligt se meget længere, selvom man bare er en lille silkefnullergøj.

 Kæmpernes kommende mand holder også siesta. Det kræver sin hanekylling at vokse så meget som han går i øjeblikket. Jersey kæmper og andre store racer skal have mangan i vandet, hvis man vil være sikker på at de ikke lider af vokseværk. Han skulle gerne nå de 5 kg.
Han gør ikke meget væsen af sig, den lille kæmpe.

 Gæslinger og ællinger i gang med havearbejdet, men ak de glemmer altså brændenælderne! Fik en lige i panden da jeg skulle tage billedet og så blev det ikke engang godt!

Ikke verdens bedste billede, og så kostede det endda en brændenælde svidning i panden.

Mine tre unge sussex er løbet på eventyr hver dag siden jeg købte dem, som en forsinket fødselsdagsgave til mig selv. Jeg er faktisk utrolig flink og rar, så jeg syntes jeg skulle have de tre små damer. Håber de vil lægge sig skruk i år eller næste år, det skulle de være dygtige til. Men de er vist stadigvæk for unge og eventyrlystne?

Ung dværgsussex på vej på eventyr

Ung sussex og maran unghøne. Man mødes tit, her hvor pryd og køkkenhaven blir til Hønsehaven. Hønsene må kun være i deres del af haven, de forstår nemlig ikke mit behov for at have mine blomster i fred og før jeg hegnede af fik rosenkålene sådan nogle mærkelige skadedyrsangreb 20-30 cm oppe? Effektive labaner!

 

Her havde jeg hønsene i gamle dage, i skuret dernede. Det var oprindeligt et halvtagsdrivhus, men drivhuse med metaltag- ikke så god en ide. Vi gjorde en del ved det og byggede det om til hønsehus, men det var for svært at gøre rovdyrsikkert. Igen og igen fandt de ind, med frygtelige og tragiske tab til følge. Så nu er de flyttet ind i redskabsskuret. Så er de også tættere på og jeg kan smide melonskaller direkte ud af vinduet til dem. 

Alt rodet til højre på billedet? Ja kender i det at i skal holde 30 års fødselsdagsfest og har en masse skrammel stående? Det her svarer til at feje skidtet ind under gulvtæppet. Det er dog ikke skidt, men ting der er for gode til at smide ud.

Hvid croad langshan kylling fra Thorleif i Wales

 Brændenælder har vi nok af her på matriklen. Jeg klipper dem ned og så æder hønsene dem efter et par dage. Som friske rører de dem ikke, det forstår man jo til fulde.

En kæmpedame på vej ned i Hønsehaven. Der er en masse pendlen frem og tilbage, men græsset er ok stadigvæk.

 Når enden er god, i hindbærbuskene! Også et favoritsted for gokkerne.

Hønseboulevarden. Til højre ses min køkkenhave, resultatet har været helt hæderligt i år faktisk. Hønsemøg, masser af regn og ænder til at æde sneglene. God kombi. 

Trefarvet sussex

Zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz. Under hindbærene tages der mange lure, når man ikke gider gå helt op i Hønsehaven.

Her bor vi!

Skuret. Stigen fungerer ganske glimrende som soveplads. Havde ellers en ide om at de skulle sidde på alle pindene, men de bruger kun den øverste, altså selve stigen. Stiger er jo også en slags naturgrene. 

Den hvide kasse er en kyllingemoder, model Erling Rønnest. Den er fantastisk, der er dog røget en sikring eller lignende i den så den virker ikke i øjeblikket. Men jeg mangler den heller ikke.

Høns er nogle rodehoveder. I hvert fald mine. Måske hjælper jeg dem også lidt. Lidt!

Rod- men det er altså hønsene som har væltet alle mine potter. Regner med de selv rydder dem op igen, sammen med alle skårene af de ødelagte krukker .

Watercooler-talk

Hygge ved vandbeholderen, den skal fyldes to gange om dagen i denne varme. Skal da også have en til næste gang jeg skal til Hjallerup, og måske en af samme model, til foder. Foder og vandautomater skal altså kunne fyldes OVEN-fra. Det med at vende den på hovedet, fylde vand i, sætte bunden på igen, vende den om og *splask* er der vand ud over det hele inklusive mine sko. Nej tak! Denne model er meget genial. Og når den er nem at fylde og gøre ren får man det gjort mere, gør det to gange om dagen pt.

Jette har en hemmelighed

SilkehønenJette har en hemmelighed. Hun er lige begyndt at lægge æg og jeg havde aldrig opdaget hendes hemmelige rede, hvis ikke jeg havde set hende stikke hovedet op af æblekassen. Inde mit i mit rodede skur har hun sin rede, nu hvor hun er en voksen høne som lægger æg. Gad vide, hvad der var sket hvis jeg ikke havde opdaget reden? Men det gjorde jeg og nu har jeg tyvstjålet alle æggene og lavet æggekage af dem... Nej det har jeg ikke, jeg har lagt dem i min rugemaskine i håbet om små røde Leif og Jette børn.

Seks æg af rød dværgsilke

Nu har i set noget af, hvor hønsene bor. De vader altså ikke rundt i møg og skrappe kemikalier. Ikke med mindre de har lyst til det altså, for alle med høns ved at de dyr har de særeste lyster!

Bettemis i solen

For et par måneder siden flyttede den vidunderlige Bettemis ind og hun er faldet rigtigt godt til. På grund af det gode vejr er hun mere ude end hun plejer, hun er nok ikke den eneste som synes verden er lidt mindre skræmmende når solen skinner.

Hun efterlader stadig en sky af kattehår hvor hun kommer frem, eller gemmer sig! Under dynen, i Patricks guitarkasse(fy fy), under sofapuderne og selvfølgeligt i lænestolen.

Men hun er noget så sød og elskelig, tror simpelthen det var meningen hun skulle bo her. Og for en gangs skyld er hun først ved madskålen, det var hun ellers ikke i sit tidligere hjem.

Mine lejemordere

Økologisk dræbersnegle bekæmpelse

Når overmagten blir for stor, må skrappere midler tages i brug! Og når overmagten er en voksende invasion af dræbersnegle i blomster, urte og køkkenhave er der for mig kun en måde at bekæmpe på. Jeg nægter at bruge gift, selv gift som Ferramol, der er godkendt til økologisk produktion, synes simpelthen ikke at jeg stoler på at produktet er forsvarligt at lægge ud i haverne. Indsamling kræver at man samler hver dag og jeg vil altså hellere drikke øllen end putte den i ølfælder til sneglene. Så der var en mulig løsning på problemet, så den 22 maj kørte jeg så til Hals for at besøge tidligere Danmarksmester i Svømmefugle(jo det kan man også blive) Poul H. Schmidt og hans søde kone Kirsten. Udover at jeg nær aldrig var kommet derfra igen, det er nogle af de hyggeligste mennesker jeg har mødt i lang tid, med den sødeste hund, orkideer(ja mit hjerte banker selvfølgeligt også for dem), en fantastisk have, høns i mange racer, Norske Smålensgæs og så selvfølgeligt grunden til mit besøg, hans fantastiske Tyske Pekinænder.

Ænder er fantastiske til dræbersnegle bekæmpelse, og jeg vendte lykkelig hjem med 20 æg i bilen. Desværre blev det kun til 4 ællinger, da befrugtningen er dårlig så sent på sæsonen. Og på min fødselsdag, den 11. juli var fødselsdagsgaven at jeg for første gang så en af de små ællebæller æde en stor, slimet dræbersnegl.

Desværre har jeg ikke nogle billeder af dem som helt små, de er bare så små og søde som nyklækkede. For de vokser altså så hurtigt. 

Her ses de sammen med nogle venner. På tre uger er de næsten blevet tre gange så store. Ænder er som regel slagteklare i 14-16 ugers alderen, det behøver mine dog ikke bekymre sig om.  

                                          

I dag har jeg hørt to af dem rappe og to pippe. Det er ænderne som rapper og andrikkerne som siger mindre. Jeg har altså 2.2. Det er ikke ideelt med ænder, du vil helst have lidt flere hunner end hanner. Andrikkerne kan nemlig være noget voldsomme ved hunnerne i parringstiden. De har altid sex på hjernen. 

I starten markerede jeg dem med neglelak for at kunne se forskel på dem. Her ses de tre af dem sammen med to gæslinger.

  Synes det er god humor at lade dem bade i en gammel stegepande. Og så er den altså rigtig god til formålet da de ikke kan drukne i den. Jeg mistede desværre tre ællinger i foråret da jeg gav dem en kattebakke med vand i at svømme i. Problemet var at de ikke kunne komme op. Meget meget trist. 

Men disse røvere har tømt haven for snegle og er ikke nær så hårde ved køkkenhaven som hønsene når de smutter igennem hegnet. De er rimeligt rolige og altid på farten. Derudover er de jo fantastisk sjove at kigge på, fik jeg sagt at Anders And er inspireret af racen Tysk Pekin? 

Når jeg kalder dem for mine lejemordere er det fordi de selvfølgelig skal have lide mad, udover græs og snegle. Mine for det samme som hønsene. Og så skal de have masser af rent vand at pjaske i, ikke nødvendigvis en hel sø at svømme i, det har mine ikke. Men f.eks. et soppebassin til børn når de er fuldvoksne.

 Blir man ikke glad af at kigge på denne filur? Ja de skider altså en del, men det gør sneglene også. Og jeg vil meget hellere have en andelort hist og pist end sneglenes kolibakterier i min salat. Og så æder de også masser af græs og ukrudt, som tilbehør til hovedretten, som er store, fede, slimede Iberiske skovsnegle.

Sommerkål

Så er det snart ved at være tid til at høste de smukke hjemmedyrkede spidskål i haven. De røde spidskål Kalibos lader vente på sig, men denne almindelige grønne skønhed er spiseklar. Så er det med at bestemme sig, om det skal være stuvet, kogt, i salat eller andet. Hvordan foretrækker du din spidskål?

Årets første spidskål, sorten er ukendt

Mine dværgsilkehøns

Jytte og Jette

Silkehøns er fantastiske, det ved alle. Som hønseavler ved man, at det er en af de allermest efterspurgte racer, for hønernes vedkommende altså(og næsten umuligt at komme af med overskudshaner). På et tidspunkt faldt jeg for de røde dværgsilker, jeg har altid synes rød er en fantastisk farve på både høns, katte, heste osv. og så var de sjældne og hvis der er noget som tiltaler mig så er det at være med til at holde liv i sjældne racer. De var og er udpræget svære at få fat i, på grund af deres sjældenhed. I 2010 købte jeg en stamme fine, meget små røde dværgsilker hos en ældre dame i Aars, som udover en hundekennel havde en ladefuld af dværghøns. Jeg købte en hane, en ældre høne, en høne og tre kyllinger, som alle viste sig at være haner, æv. De havde en rigtig fin størrelse og farve og jeg fik endda lavet lidt kyllinger i foråret 2011. Så kom ræven og udryddede hele min hønsebestand og jeg stoppede med silkerne.
Jeg kan ærlig talt ikke huske hvordan det begyndte med de nuværende, udover at jeg startede med at snakke med en virkelig sød dame ved navn Marita på Facebook. Hun opdrættede sorte dværgsilker og havde det problem, at en af hendes stammer, udover at være lidt for store også spyttede røde og endda hvide afkom ud. Når man gerne vil avle rent sort, så er det utroligt uheldigt at have en blandet stamme af rød og sort, typisk vil man især på hanerne kunne se gyldne fjer i halsen. Det er strengt forbudt ved udstilling så hun var lidt træt af sine silker, som hun ellers havde opdrættet inde i huset ved siden af computeren så de var meget rolige og tamme.
Jeg manglede jo ikke ligefrem en flok blandede silker, men da Marita snakkede om at hun ville forære dem væk til nogen som ville have dem i haven kunne jeg jo ikke holde mund. Så takket være min hønsepusher Mark, som have et ærinde omkring Marita, forærede hun mig 1 sort hane, fuldvoksen og far til de andre, en rød hanekylling, en for mørk rød hanekylling, en sort hane, tre sorte høner og en ubestemt hvid, som viste sig at være en hane.

Kong Leif den første

De to "sorte" forærede jeg væk og den med den bedste røde hane blev foræret væk til en næsten nabo og silkeopdrætter som virkeligt har specialiseret sig i de røde dværge. jeg selv beholdt den for mørke hane og det er ham jeg har gående i dag. Jeg kunne rigtigt godt lide hans type og fjerstruktur, som jo også er vigtig. Det er jo ikke kun farven der tæller. Han har fået navnet Leif, SilkeLeif, og trods hans størrelse er han hønsegårdens ukronede konge. Han er noget så sød, har aldrig angrebet mig eller de andre høns. Og så er han drøn racistisk for han vil kun parre silkerne, til nød araucanapigen for hun har også top.

Desværre døde den ene høne for mig, og de to andre sorte høner gik i æglægningsstop.
Så planerne om at lave en masse kyllinger og sortere de blandede sorte fra som med garanti ville komme blev sat i bero. Men ih, hvor jeg hurtigt begyndte at holde af de små fnullerdyr.

Bente og Birte, kæmpedamerne i baggrunden. 

Derudover fik jeg foræret to røde kyllinger af den silkeavler jeg forærede den røde hane til. Hun kunne, som de færreste kan når det gælder silker, garantere noget om køn. Jeg var sikker på at det var en høne og en hanekylling, måske to haner. Så jeg blev noget forbavset da jeg en dag så Leif parre hanekyllingen. De hedder nu Jette og Jytte og Jette har lige lagt sit første æg. 

Jette, nu som voksen høne

Goth Chick

Silkehøns er, trods udseendet, rigtige høns og meget hårdføre. Den anden dag så jeg Bente løbe rundt i haven i silende regnvejr og var nødt til at hente kameraet. Hun lignede en som var taget med de andre unge på Roskilde.

Silkehøns er kendt for at være ekstremt gode skrukker. Den anden sorte høne, Birthe, kunne ikke klare at jeg købte to barnevelder høner som gik med kyllinger. En uge efter deres ankomst kunne jeg ikke finde Birthe. Jeg ledte i hønsehuset og til sidst fandt jeg hende. Under en af de store høner, sammen med kyllingerne. Nu går de tre høner rundt og passer på kyllinger. Birthe har ikke lagt et æg siden jeg fik hende, men det har ikke forhindret hende i at blive mor. 

Birthemor med en af "hendes" barnevelder kyllinger

Birthe og en af madammerne

Sidste skud på stammen var slet ikke planlagt, var oppe og besøge Mark Hønsepusher da jeg nærmest faldt over den yndigste lille splash silkekylling. 

Prinsesse Fnullergøj

Lige til at samle op og putte i lommen, hvilket jeg nærmest også gjorde. Hende her har skæg og stor top, så meget at jeg dagen efter hun kom hjem gav hende en nødklipning så hun nu ser herrens ud, men hun kan se og spise og drikke. Det kan være et problem med silker som med andre toppede racer, at deres top og kindskæg simpelthen blir for stort og gør at de ikke kan se ordentligt. 

Ikke ligefrem modeklip vel? Men da jeg ikke er frisør slap hun med at betale elevpris

Jeg elsker mine silker, ikke at de ville ku vinde præmier på udstilling, men de er bare så søde og nuttede og indtil for nyligt ganske ubrugelige til andet end hygge. Nu lægger de jo endda et bette æg i ny og næ, puh ha hvad gør vi så nu? Fnullergøjens farve passer jo slet ikke ind i avlsplanerne, men nu gik jeg jo faktisk og troede at planerne om silkeavl var henlagt på grund af hønernes modstand mod æglægning. Og så ku det jo være ligemeget med en fejlfarve. Men det er bare lidt åndssvagt at starte den store rugemaskine med 5-10 dværgsilkeæg. Men jeg har gjort åndssvage ting før skal det siges.