torsdag den 21. februar 2013

Orkideliv


I forgrunden to Cattleya, den røde til højre er Little Hazel

Masser af Rhynchostylis i en vanvittig flot mørklilla farve 
Pengene bruger jo ikke sig selv! Så i dag tog jeg op til Orkide Gartneriet i Fredensborg. Jeg købte bogen Orkideliv helt tilbage i 2005 og den satte virkeligt fantasien i gang i mit hoved. Jeg drømte om at se dette fantastiske sted. Jeg har gennemlæst deres slagslister på internettet mange gange, og set de flotte billeder, men ikke før i dag er det blevet til et besøg deroppe. Jeg kan kun sige, at har man læst bogen og har man en smule fantasi, så er Orkide Gartneriet (og Hans) fuldstændigt som man forestiller sig det, bare endnu bedre!

En ren kæmpe, måske en Bulbophyllum phalaenopsis. Her sammen med min taske til størrelses sammenligning.
 Hans er en utrolig vidende mand, det fornemmer man straks. Og uden at have mødt ham mere end den ene gang, så tror jeg simpelthen ikke at han blive træt af at tale om orkideer. Han havde i hvert fald ikke noget imod at svare på alle mine mange spørgsmål.
Til sammenligning, min take og orkideliv
Hans var ved at pakke sine trofæer fra Malaysia ud



Vibefedt

Orkideer på væggene og kødædende planter i bunden

Den høje pink er Calanthe "Prinsesse Alexandra". Jeg var meget beæret over at være i kongeligt selskab, men jeg tog hende ikke med hjem

Alt hvad en orkide elskers hjerte kan begære

En anderledes Paphiopedilum. En lille plante med en kæmpe blomst. Rigtigt kær

Masser af fruesko, både asiatiske og sydamerikanske
Summa summarum, 10 marts holder de åbent hus. Denne dag blir der blandt andet rundvisning i de store drivhuse der er forbudt for publikum og lur mig om der ikke er et godt tilbud eller to den dag.

Jeg ønsker mig i denne tid

Mit liv ville være fuldstændigt perfekt for tiden, hvis ikke det var for den meget kedelige situation at jeg ingen arbejde har. Jeg er uddannet lærer og jeg elsker mit fag, der er bare næsten ingen jobs at få. Og fleste af dem der er, de går til lærere der allerede har flere års erfaring. Nuvel, ikke mere brok fra mig om det, men jeg har besluttet mig for, at når jeg snart skriver under på en ansættelseskontrakt, så vil jeg forære mig selv en Phragmipedium bessae. Jeg synes den er så smuk og fantastisk og oppe ved Hans Christiansen i dag vrimlede det med dem.

Da jeg i sin tid flyttede hjemmefra, var det første jeg købte til mit nye hjem en stor, smuk Medinilla. Vores nye hjem i Taastrup er blevet fejret med blandt andet en Maxillaria rufescens jeg har ønsket mig i flere år og en Calanthe "Ghita Nørby". Imens drømmer jeg videre om "Bess". Jeg ved lige, hvor den skal stå.

onsdag den 6. februar 2013

Macaroni and Cheese- med fennikel

                                                     
Mac & Cheese, with fennel

Mmmm, de sidste par dage er jeg blevet fristet over evne af flotte, tykke fennikel i Fakta og i dag kunne jeg ikke længere modstå deres charme.

Indtil for nyligt har jeg været fanatisk vegetar(lacto-ovo) siden jeg var 14 og en dag for snart mange år siden fandt jeg en rigtig fantastisk vegetar kogebog fra England, dog oversat til dansk. Den opskrift jeg husker bedst var opskriften på mac & cheese- med fennikel. Dengang var jeg ikke klar over at mac & cheese= makaroni og ost i Amerika svarer til spagetti med kødsovs. Det er en rigtig børneret i USA, men den smager nu enormt godt. Denne version er noget sundere end den amerikanske og så er den frisk og anderledes.
Efter et par flytninger har jeg desværre mistet eller forlagt den originale kogebog, men heldigvis fandt jeg opskriften på nettet.

Opskriften jeg fandt var ikke helt nøjagtig som jeg husker den, og så var den selvfølgelig på engelsk med de engelske mål (ounces/pints), så jeg tænkte at jeg ville spare andre for besværet. Prøv den, som lækker hverdagsret.

 Der vanker fedterøvspoint til den der kan huske navnet på kogebogen?




Ingredienser til 2 personer
  • 3 dl skummet mælk
  • 1 løg, groft hakket
  • 3-4 forårsløg, hakket
  • 1-3 laurbærblade 
  • 180 gram økologisk fuldkorns makaroni (kan erstattes af almindelig makaroni)
  • 25 gram smør- til jævning, må gerne tages på slump
  • 30 gram økologisk fuldkornsmel- til jævning, må igen gerne tages på slump (kan erstattes af almindeligt hvedemel)
  • 1 knoldfennikel, hakket
  • 50-60 gram revet modnet cheddar, f.eks. Kerrygold Mature Cheddar 
  • Salt
  • Peber


Løg og laurbær trækker i mælken over svag varme

Klar til ovnen


Fremgangsmåde
Kog makaronien al dente.
Bring det hakkede løg og laurbærbladende i kog sammen med mælken og lad det simre over svag varme i 10 minutter til mælken har taget smag af løg og laurbær.
Smelt smør og mel i en gryde over medium varme og rør det sammen som starten på en bechamel sauce.
Si løg og laurbær fra mælken og tilsæt langsomt mælken til jævningen. Det skal blive til en tyk sauce.
Tilsæt den kogte pasta, den hakkede knoldfennikel og de hakkede forårsløg og smag til med salt og peber.
Kom blandingen i et smurt, ildfast fad og bag det i ovnen ved 190 grader i omkring 25 minutter indtil overfladen er gyldenbrun og sprød.

Det færdige resultat. Mmmmm


Ode til fennikel

Knoldfennikel er en af mine yndlings grøntsager. Den smager ikke bare enormt godt, de er også sådan lide frække at se på, med deres tykke maver og strittende grønne ører.

Jeg har læst et sted, måske i en af Camilla Plums koge eller havebøger, at knoldfennikel enten er hun eller hanplanter. Jeg ved ikke om det er sandt eller ej, jeg synes ikke jeg har ku se forskel når jeg har dyrket dem i haven, men jeg foretrækker mine godt tykke om maven.

 En rigtig frisk og lækker fennikel, hvor de grønne blade endnu ikke er visnet, hvor bunden er frisk og fast og uden brune pletter.

Hvis det passer med han og hun fennikel er denne tydeligvis en dame.

Fennikel er en skærmplante og i familie med gulerod, pastinak samt mange af vores krydderurter som persille og dild. Smagen er frisk og anisagtig og sødskærm og anis hører da også til familien. 

Knoldfennikel er svær at dyrke i Danmark fordi den nemt går i stok, men skulle det gå så galt så kan man bruge de lækre dildlignende blade. Der findes dyrknings vejledninger blandt andet på 

Knoldfennikel har også en smuk rød fætter, bronzefennikel, som kan blive meget høj og når den blomstrer på sine høje, rødgyldne stængler tiltrækker massevis af insekter, især svirrefluer, som vi elsker fordi deres larver æder bladlus i store mængder. I modsætning til knoldfennikel er der ingen ben i at dyrke bronzefennikel, den skal bare plantes på et solrigt sted og vandes godt i starten til den er etableret, så passer den sig selv. Bronzefennikel er også yndig i en buket.





tirsdag den 5. februar 2013

Anne Just

Jeg kan ikke skjule at jeg elsker blomster og smukke planter. Jeg elsker også at male dem, naturrealistisk selvfølgeligt! En af mine største have helte, på samme niveau som min mormor og Claus Dalby, var multikunstneren, maler og havearkitekt Anne Just. 

Billederne her er taget på Havens Dag i 2012. Annes have i Hune er det smukkeste eftermæle og arv nogen kan efterlade og stadigvæk en meget smuk oplevelse. Her er nogen af de billeder jeg tog i hendes atelier, hvor mange af hendes værker nu er udstillet.


Forskellige portrætter og keramik urner Anne lavede. 


Zen stemning i Annes atelier
Et skatkammer af smukke, moderne billeder. De er desværre ikke til salg, men det er muligt at købe kopier i plakatformat af mange af dem og få dem indrammet

lørdag den 27. oktober 2012

Noget andet...

Ja jeg lovede jo at bloggen skulle handle om hønsene og haven og lidt om alt muligt andet og som lovet, så gjort. Det begyndte med en af mine fine racehøns, en croad langshan hønekylling som jeg havde fået sendt hele vejen fra Wales, som æg, og selv udruget i rugemaskinen var begyndt at skrante om søndagen og dagen efter var den død. En trist oplevelse men sådan går det jo desværre nogen gange. Jeg var rigtigt ked af det den mandag morgen og bekymret for de andre høns, så jeg besluttede at køre til dyrlægen med den og få den obduceret.

Dagen efter de ankom. De to terrorister :-)
Det var en pludselig indskydelse at jeg satte mig i bilen og kørte de små 10 kilometer til dyrlægen og på vej ud derfra skete der jo intet mindre end at jeg løb ind i "noget andet" i form af en mand i midten af halvtredserne som kom imod indgangen bærende på en klapkasse med noget der grangiveligt lignede to små garn nøgler. Normalt er jeg den generte, tilbageholdende type, men når det gælder dyr og planter, ja så vader jeg altså ind i folk med træsko på. Jeg gik hen til manden og spurgte hvor moderen til de to garnnøgler, der ved nærmere eftersyn viste sig at være to bittesmå killinger var henne og han svarede at for et par uger siden havde de fået en tilløbende kat på deres gård, som var meget tam og kælen så de gik ud fra at den var blevet smidt af, af dens ejere. Den var så nedkommet med tre killinger, men den havde åbenbart været så stresset at den ikke havde kunne passe killingerne og da ham og hans kone var kommet fra ferie dagen før så var en af killingerne død og de to sidste var meget kolde. De havde så bestemt sig for at de ville gøre en ende på deres lidelser på en ordentlig måde og få dem aflivet. Mor-katten var allerede lovet væk til mandens kollega.

Verden er stor udenfor klapkassen
Manden var rigtigt ked af det ku man se og jeg syntes det var flot at han for det første valgte at få aflivet killingerne humant ved en dyrlæge og for det andet havde gjort sig ulejligheden til at finde et godt blivende hjem til den stakkels tilløbende missemor, som tydeligvis ikke magtede moderskabet. Og ja, inden jeg fik tænkt mig om var det vist røget ud af munden på mig "de to kan jeg da godt tage med hjem og prøve at fodre op".

Så i stedet for at betale for aflivningen betalte den nu glade mand for en dåse killingemælks erstatning samt engangsprøjter som ku gøre det ud for sutteflasker.

Jeg var selvfølgelig lidt betænkelig, mest fordi jeg tænkte på hvad min kære mand ville sige. Men jeg vidste at jeg ville være i stand til at passe dem og sørge for dem indtil de var store nok til at komme videre. Og da jeg var arbejdsløs på det tidspunkt så syntes jeg ligeså godt jeg kunne gøre forsøget.




De var som sagt meget kolde da vi kom hjem og jeg fik sneget dem ned i kælderen. Jeg vidste at de ikke kunne optage mad med deres daværende kropstemperatur så jeg puttede dem i rugemaskinen, som var indstillet til 37,5 grader. Der gik ikke lang tid før de begge begyndte at mosle rundt. Jeg skød dem til at være mellem 2 og 3 uger gamle og de virkede faktisk til at være i fin form, trods alt det de havde været igennem. De var også så småt begyndt at få øjne.

Den første fodring var lidt svær, for de skulle jo lige lære det. Men så gik det ellers fremad. Der gik en dags tid eller to før der begyndte at komme noget ud af den anden ende, men også det gik meget nemt.

Vi har altid haft katte i vores familie og da jeg var barn havde vi killinger hver sommer. Men selv at være kattemor, det var en speciel oplevelse. Det var desværre ikke muligt at finde en rigtig kattemor som kunne stå for pasningen, så de to små kom med på familiebesøg til Randers, Århus ja helt til Mors fik de lov at komme med.

Nu er de for længst flyttet hjemmefra, men de fik lov at være sammen til de var 12 uger gamle.
Der blev taget for sig af retterne!

Sidste gang jeg så dem var de blevet nogle store lømler og jeg krydser fingre for at de og deres familier for mange dejlige år sammen. Jeg er blevet lovet at de nye ejere vil stå for neutralisation. Det mener jeg personligt at alle katte skal, med mindre de skal bruges til avl. Både for katten og ejerens skyld og for at undgå situationer som denne.

fredag den 27. juli 2012

Unge maranehaner søger nyt hjem


Jeg har lidt overskud af maranhaner, skulle nogen mangle en blå eller splash maranhanekylling så sig til. Her er lidt billeder af drengene som mangler nyt hjem. Har INGEN høner til salg, men forhåbentligt æg til næste år.

Har en blåkobber, 2 splash kobber, en helt hvid(sjælden farve i maran) og en sort kobber, muligvis er den også blå.

Herudover er Bettenøv, Slamberts gode "ven" faktisk også til salg.  Bettenøv led af coccidiose som kylling, det slog 5-6 af hans søskende ihjel og han var selv ved at dø af det, før han fik medicin fra dyrlægen. Han er faktisk helt okay og ville tegne gode, hvis ikke han var så lille, men det er simpelthen på grund af coccidiosen og ikke noget arveligt. Han har en pæn kam og vil give 100% blå kobber kyllinger med sort kobber høner.





Han er godt 1,5 måned ældre end kyllingerne nedenunder.



Blå hane- han er begyndt at få kobber i halsfjerene. Han er klækket i slutningen af april og er faktisk rigtig smuk. Han blir nok ikke helt perfekt, men heller ikke det dårligste valg til avl af blå kobber.

Lidt svært at tage billeder samtidigt med at man holder kyllingen. Men han har altså fjer på benene.


Ikke verdens bedste kam, men ingen bitakker
Splash hanekylling... muligvis en høne meeen tror det dog ikke 100%. Det kan være endog meget svært at se forskel. Udvikler sig godt, men har desværre en bitak ser det ud til.



Bitakker er noget skidt og meget arvelige, men vil du avle blå kobber og er ligeglad med udstilling, så vil du altså få 100% blå kobber med denne hane. 

HVIS det altså er en hane, er det en høne kommer den til salg som æglægger i en hønsegård. Han skæbne blir formodentlig en stegegryde og noget persille. 


Jeg er da sød ikke?

Sort kobber hanekylling- ikke den værste kam, men nåede desværre kun at tage et enkelt halvdårligt billede af hans kam g hoveddele før batterierne på kameraet satte ud, heldigvis tog jeg et fint billede af ham i forgårs. Han er fin, men ser ud til at blive lidt overtegnet. Han vil være god på en høne som mangler tegning. Han er meget fremme i skoene og har allerede for en måned siden forsøgt at parre hønekyllingerne.
Hanebasse i det fri


SÆT MIG  NED!!!


Alle har et ganske almindeligt fint temperament og vil egne sig fint til at passse høns i en hønsegård, den sorte og den blå blir formodentligt avlsegnede.