Tulipomani!
For mig er der få blomster som er ligeså specielle som netop tulipanen. Når man får en buket er det en sprød og knitrende oplevelse, fuld af farver, og ingen blomst har så mange personligheder som tulipanen.
Der er ædle konger og dronninger, små englebørn, dansende prinsesser, klovne og soldater, som står i række og geled ude i bedet. Et kedeligt bekendtskab er de bestemt ikke. I 1600 tallets Holland da den ultimative havesyge, tulipomanien var på sit højeste, var tulipanen et dyrt bekendtskab. Især tulipaner inficeret med virussygdommen tulipan mosaik virus. Disse sprang ud i meget flotte brogede mønstre og man vidste aldrig hvornår den ramte. En tulipan, som forrige år havde været rød kunne pludselig være rød og gul broget. Sådan et enkelt broget løg kunne koste så meget som et helt hus med indbo.
De fleste som købte disse løg så aldrig den blomstrende tulipan, for dem var det en rendyrket investering. Men det var en usædvanlig en af slagsen, lidt som at spille lotto. For det var meget almindeligt at tulipanen kurerede sig selv for virussygdommen og dermed blev ganske almindeligt rød igen. Så var investeringen tabt.
I den tid var der mange som ikke havde råd til at plante tulipanløg i deres have. I stedet købte de oliemalerier af tulipaner. Det giver stof til eftertanke, tænk hvis vi ikke kunne gå i Bilka i efteråret og købe en stor pose tulipanløg til meget få penge? I løbet af nogle år døde boblen ud heldigvis ud og tulipaner blev efterhånden allemands eje.
Sådan kommer der til at se ud om mindre end 2 måneder. Så er livet værd at leve igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar