Jeg har fået en gave

Og ikke bare en hvilken som helst gave, men Skandinavisk Fjerkræ Standard ca. anno 1920. Den er i super stand og dufter hyggeligt af piberøg. Den har jeg fået af Poul, som er fjerkræ dommer og en rigtig alvidende hønsemand. Jeg er utroligt glad for den, og den giver et fantastisk indblik i avl og udstilling og ikke mindst hvilke racer og varianter der fandtes på den tid. Jeg er måske nok mest forundret over, hvor lidt der rent faktisk har ændret sig? 

Dog blir jeg en smule mismodig, når jeg læser i bogen, hvor gode brugsdyr høns, gæs og andet fjerkræ var på den tid, også mange af de racer som i dag primært bliver brugt til pryd og hygge.
Forfatteren giver på alle måder udtryk for sin egen mening om tingene, hvilket også er ganske charmerende. At være objektiv var tilsyneladende ikke kommet på mode dengang heller. Hør bare, hvordan forfatteren beskriver den kære moskus and;

"Muskus- Anden- Den Tyrkiske And
Væsentligste egenskaber: Man véd knapt, om man overfor denne Anderace skal trække Lyderne fra Dyderne eller Dyderne fra Lyderne. Den yder en betydelig Kødmasse, men udvikler sig langsomt og er derfor forholdsvis dyr at opdrætte. Indtil en vis Alder er de unge Ænders Kød særdeles velsmagende. Hos ældre Dyr er Kødet noget sejgt og, man vil paastaa, noget stramt smagende. Om den formentlig stramme Smag er en Fantasiegenskab, afledet af Racens Navn eller om Muskusnavnet virkelig hidrører fra Kødets Smag er næppe godtgjort.- Racen har stor Flyveevne; er drilagtig og ondskabsfuld overfor andet Fjerkræ.- Den er omtrent lige saa grim og frastødende, som den er aparte af Udseende.- Hud og Kødfarve gullig-hvide.- Æggene hvidskallede."

Puh ha, håber aldrig jeg render ind i sådan et aparte og ondskabsfuldt dyr. Som de fleste nok kan forestille sig, er det en meget underholdende bog, som jeg kun knap lige er dykket ned i. Bogen beskriver de dengang sprit nye racer, Opington og og Jersey Kæmper, samt racer som forlængst er forsvundet fra de danske hønsegårde, men som heldigvis stadigvæk finde i udlandet. Dette er racer som Rødhætte(Derbyshire Redcap) og Skottske Graa. Både udseendet samt rugelyst, æglægningsevne og såvel kødstruktur er beskrevet i bogen. Der hersker ingen tvivl om at bogen primært var rettet mod folk, som holdt racefjerkræ for deres produktionsevner.

Der er også billeder deri, smukke gamle tegninger af de forskellige racer og arter som fandtes dengang. Hvis du får chancen, og finder den hos et antikvariat vil jeg bestemt anbefale en investering. Her er til meget underholdende, oplysende og hyggelig læsning

Drivhusdrømme

Nu er det jo som annonceret hønsemåned på bloggen, så dette er et lille svinkeærinde.

Billedet er taget på Ærø i juli 2011, mens jeg stadigvæk var ung og ugift. Det var en god ferie, på en skøn ø. Og så besøgte vi en dame, som havde det mest fantastiske drivhus. Som giver en lyst til at drømme, dømme om at have et magen til. vandt jeg den store gevinst kunne jeg sagtens forestille mig et værre sted at bo end der, med udsigt til vandet og en smuk have.

Jeg har ikke noget drivhus selv, men jeg har en bananpalme, den er knap så stor som denne. Den skulle kunne give spiselige frugter, så jeg går da stærkt ud fra at det kommer. En dag.

Nu er den heldige palme, som i virkeligheden er en urt i hvert fald flyttet på sommerferie i min fars drivhus. 

Man skal aldrig købe et drivhus der er for lille, det ved jeg da i hvert fald!

Her kunne jeg godt være blevet. Mig og palmen på Ærø

Her er jeg vist ved at forklare min søde, tilkommende mand, at vi er nødt til at bygge et drivhus, hvor jeg kan have en kæmpe agave som denne.

Åh du skønne frihed!

Billedet er venligst udlånt af FB gruppen Næsby Hønseri, og viser burhønen Lilys fantastiske forvandling. 8 måneder  er der, mellem det første billede af en nyankommen Lily(øverst til venstre) til Lily i dag(nederst til højre).

I disse dage er dyreglade mennesker over hele Danmark endeligt blevet hønsejere. Nogle har ventet med spænding i flere uger og for mange er det første gang de skal have høns, andre har valgt at supplere et allerede eksisterende fjerkræhold ved at tilbyde et lykkeligt otium for et antal, for industrien, udtjente æglægningsmaskiner.

Heldigvis er der stadig mennesker derude, som ikke har glemt at høns, også dem i industrien, er levende væsner som har krav på medfølelse og respekt. Udtjente burhøns, værdiløse til videre æglægning og hvis destination det oprindeligt var at blive kværnet til minkfoder eller destrueret.

Men Lina og Stefan, et ungt par fra Næsby på Sjælland, har taget initiativ til at starte Næsby Hønseri, en lille organisation på hobbybasis, med det formål at redde nogle af alle disse stakler fra kværnemaskinen og gøre det muligt for ganske almindelige danskere at adoptere dem og give dem gode liv i baghaver landet over.

For æglægningsindustrien er hønsene ganske ubrugelige efter deres første år som æglæggere. Hønsene begynder cirka halvandet år gamle at gå i fældning, hvilket kan tage en måned eller mere og i den tid lægger hønen ingen æg. I denne periode er hun kun en udgift for landmanden og tilmed, så lægger 2. års høns lidt færre, men større æg end unghøns, som også kaldes første års høns.
Så det, som bedst kan betale sig for burægsproducenten er, at aflive hele besætningen på en gang og skifte den ud med nye dyr.

Disse halvandet år gamle, hvilket for industrien svarer til oldgamle, men reelt er en høne i sin bedste alder, sendes så til destruktion. Høns holdt under sundere og mindre intensive forhold kan nemt blive 4-8 år gamle og det samme kan burhøns. Dog sker det lidt sjældnere at de bliver helt gamle, da de lægger så ufatteligt mange æg og det er svært at få dem til at skære ned på produktionen.

Man skulle næsten tro der var tale om to forskellige arter eller i hvert fald racer af høns, men det er faktisk den samme høne. Hvilken høne ville i helst spise jeres morgenæg fra?

Burhøns bliver tit meget søde, nysgerrige og kontaktsøgende høns, som deres ejere har stor glæde af, udover de store mængder æg de lægger. Man bør dog tænke sig om inden man vælger at få burhøns indenfor i hjemmet. F.eks. så skal man være forberedt på, at det kan være svært for hønsene at vænne sig til et liv i frihed eller i hvert fald langt friere forhold end i burene de sad i. Det kan godt tage et par uger, hvor de langsomt bliver mere og mere rolige og fortrolige med deres mennesker og deres nye liv. Høns har super gode instinkter, men livet som burhøns gør at mange af dem bliver sat ud af drift. Derfor har mange burhøns glæde af andre høns til at vise dem vejen. Det bedste er at få f.eks. en halvvoksen hanekylling. Haner gør tit et stort nummer ud af deres høner, viser dem sovepladsen, det bedste foder, sørger for at alle kommer med ind osv. En stor fuldvoksen hane kan dog være for tung for eks burhøns i starten når han prøver at parre dem, da de ikke har så meget at stå imod med. Netop derfor er en hanekylling en god ide, hvis det er af en race som bliver tidligt moden.
Han vil vokse hurtigt med ansvaret, både i størrelse og sind og blive hønsenes bedste ven og beskytter.

Noget andet man skal tjekke er, om næb og klør er i orden. Hvis ikke man kan gøre det selv, er det en god ide at gå til dyrlægen og få klippet kløerne. Det bliver formodentligt første og eneste gang dine nye høns ser dyrlægen, da de normalt er meget sunde og selv slider kløerne. Men i burene er dette umuligt for dem. Man bør derudover tjekke dem for sår og evt. bylder og i starten holde dem på begrænset plads som de kan overskue, mens de lærer hinanden bedre at kende. Husk at selvom hønsene måske er vokset op under samme tag, så var det bland tusindvis af andre høns.
Høns er fantastiske til at genkende artsfæller, men meget mere end 100 forskellige "ansigter" rækker deres hukommelse ikke til.
Der vil derfor komme lidt ævl og kævl når hønsene har fundet sig til rette og fået kræfter og energi til at bekymre sig om rangordenen i flokken.

Man bør altid tænke sig godt om inden man anskaffer høns, også selvom man virkelig bare gerne vil hjælpe nogle stakkels forhutlede dyr som har været gennem deres livs helvede.

Har du og din familie lyst og plads til at passe høns 365 dage om året? Det er ikke kun at snakke med hønsene, give dem godbidder, at have dem til at følge rundt efter dig i haven når du hakker ukrudt eller graver. Der skal også samles æg ind, de skal have foder og rent vand til rådighed hele tiden og med jævne mellemrum skal der gøres rent og strøs rent halm, strøelse eller sand. De skal også tjekkes for utøj og parasitter engang imellem, men den gode nyhed er, at eks burhøns i det store hele vil være fri for utøj og smitsomme sygdomme når de ankommer til deres nye hjem.

Hønen Libby viser hvor meget plads hun ville have til rådighed i et af de nye, såkaldte velfærdsbure. Æggeproducenterne får det jo til at lyde som himlen, med nye forbedrede bure. Tror Libby er glad for at hun har udtjent sin tid hønsehelvede, men i de konventionelle bure ville hun have endnu mindre plads.

Nu har du måske fået lyst til at give 2-3 eksburhøner et godt hjem, hvor de skal leve i ro og mag og lægge sunde og velsmagende æg til morgenbordet, bagværket og de guleste pandekager du nogensinde vil se og smage. Men, hvor hvor får man sådan nogle  eks burhøns fra?
Jo, udskiftningen sker som regel i maj og igen i september. På andre tidspunkter har æggeproducenten ikke lyst til at skille sig af med deres høns.

Man bør tænke sig godt om, inden man betaler æggeproducenten penge for udtjente høns. For ham er de et affaldsprodukt og han vil leve fedt på folks gode hjerter, hvis han bliver betalt penge for affald. Bed om at få hønsene gratis eller betal max. 10 kroner pr styk.

Men det bedste er klart at kontakte Næsby Hønseri, alias Lina og Stefan. På nuværende tidspunkt er det gratis at adoptere burhøns fra dem, men de har hårdt brug for sponsor støtte i form af penge til leje af lastbil, flyttekasser m.m. da de er unge mennesker, uden de store midler, men med hjerter af guld. Sidste befrielsesaktion betalte de ud af egen lomme, inklusiv leje af lastbil, flyttekasser, bropenge osv.
Har man ikke råd til at betale et symbolsk beløb på 30-50kr pr. høne, som går ubeskåret til at sætte flere høns fri, så bør man nok overveje om man har råd til hønsenes kost og pleje. Man kan også donere gamle, men rene flyttekasser til projektet. Eller måske holde loppemarked og donere pengene til Næsby Hønseri.

Start overvejelserne nu, læs reglerne om hønsehold i din kommune, få bygget det hønsehus. Absolut minimum bør være 1/2 m2 indendørs plads og 1 m2 udendørs pr. høne. Men selv dette vil være luksus i forhold til hvad de er vant til. Dog gælder det, jo større jo bedre. Har de mulighed for at få adgang til græs og ukrudt vil de være meget lykkelige høns.

Køb foder, æglægningspiller og hvede, samt vand og madspand beregnet til høns og meld dig til hos Næsby Hønseri i god tid med, hvor mange høns du ønsker. Måske bliver du skuffet, som nogen blev denne gang over ikke at få det ønskede antal høns. Men det er en lille organisation, med meget små midler og hønsenes velfærd kommer i første række.

Kan du ikke støtte ved at adoptere høns, så kan du alligevel støtte burhønsenes velfærd, ved at sørge for at der bliver færre af dem. Så undgå så vidt muligt at købe buræg og produkter med buræg. Økologiske høns har det bedste liv at af alle høns i industrien og de er med garanti ikke næbtrimmet, et uhyrligt indgreb, hvor det yderste af næbbet amputeres. Det svarer til, hvis mennesker fik amputeret halvdelen af hånden. De fleste af en hønes sanseorganer sidder i næbbet og spidsen af næbbet.

Jeg håber at du har fået øjnene op for muligheden for at adoptere nogle eks burhøns, eller i hvert fald godt og grundigt mistet appetitten for buræg.

Lykkelige høns i gang med at udradere ukrudtet. Ku det blive et hverdagssyn i din have?

Tusind tak til Næsby Hønseri for det store arbejde de gør og for udån af disse fantastiske billeder. Mød dem på Facebook og støt dem og hønsene, hvis du kan.

Næsby Hønseri på Facebook

Voksende kyllinger, voksende glæder

Ah ja, det værste er overstået blandt de store og lidt mindre kyllinger. Risikoen for at de bliver kolde i et upåagtet øjeblik eller rammes af sygdomme formindskes dag for dag. Der ædes og drikkes på livet løs. Patrick kalder de små slughalse "bellies on legs" og det er ikke helt forkert. Når man kommer ud til dem med foder, kan man næsten mærke deres sult helt ind i knoglerne. Foderbeholderen fyldes op og så er alt godt igen. Lige indtil foderet er spist eller beholderen lige skal have et dask, så den gode mad ryger ned i bunden, hvor de kan nå den.
Selvom jeg på dette tidspunkt, hvor nogen af kyllingerne er omkring 8 uger, i princippet burde gå over til voksefoder har jeg valgt ikke at gøre det, men i stedet fortsætte med at fodre med startfoder, suppleret med noget hvede. Derudover får de græstørv fra projekt køkkenhave. Jeg burde dobbeltgrave have, hvilket betyder at vend græstørven ned i jorden der skal dyrkes, da den indeholder meget næring Men de små har  meget glæde af at skrabe i græsset, æde det bedste af det samt de ukrudtsfrø og insekter der gemmer sig deri. Alt dette mens de stadigvæk er i sikkerhed bag lås og slå i Børnehaven. Ja der ryger en del regnorm på kontoen må jeg indrømme, de guffes med velbehag, men jorden er tilsyneladende meget frugtbar for det vrimler med dem. Især i køkkenhaven. Jeg tager dette som et tegn på at jeg gør noget rigtigt, selvom udbyttet ikke altid står mål med anstrengelserne når det kommer til grøntsagerne.

Alt kyllingerne vil i denne alder er at spise og drikke, spise og drikke og især hanekyllingerne tager gerne en slåskamp for at finde ud af hvem, der bestemmer. De lavest rangerende haner vokser ikke så hurtigt som deres mere dominerende brødre, men tager man disse fra vil de næst højest rangerende i hierarkiet få et skud naturlige hormoner, som gør at deres vækst øges meget hurtigt så man efter kort tid ikke kan se forskel i størrelse på dem og deres dominerende brødre.

Hvis man ikke har lyst til at få små, daggamle, kyllinger, så er dette tidspunkt, hvor de er varmefri, et godt tidspunkt. Hvis man beskæftiger sig meget med dem i denne alder kan de blive meget tamme da de som sagt er nogle slughalse, som skal opbygge både fjer, krop og muskulatur. Så enhver som vil give dem mad er deres bedste ven. Dermed lærer de hurtigt at forbinde mennesker med noget godt. Derudover har de god tid til at falde til i deres nye hønsegård før de går gennem kønsmodningsfasen, hvor de desværre kan være sårbare overfor sygdomme.

Her guffes som gjaldt det livet

Så, så lidt stress som muligt er en god slagplan for sunde og tamme høns, som vil give mange glæder fremover.

Noget at glæde sig til

Jeg glæder mig, for på mandag skal jeg til Hals og hente rugeæg af anderacen Tysk Peking.
Jeg har desværre ingen billeder, så i må nøjes med dette youtube klip. Tysk Peking And. Jeg har været meget uheldig med ænder, da de som ællinger er meget dumdristige, nogen måske bare slet og ret dumme?

Avleren jeg skal købe æg af, er ingen ringere end Poul H. Schmidt, som har været Danmarksmester i avl af svømmefugle med netop disse tyske peking.

Er der noget at sige til at jeg glæder mig?

Fortsættelse følger!

Tamme høns i haven, hvilken race skal jeg vælge?

Tamme høns i haven, hvilken race skal jeg vælge?

De fleste som overvejer at starte med høns gør det for æggenes skyld. Men man bør, som ved alle anskaffelser af dyr i hjemmet, hvad man vil have ud af sit hønsehold.

Vi er alle forskellige og der er flere ting man skal overveje når man starter ud. Der findes omkring 400 forskellige hønseracer og der er også en som passer til netop dit behov. Her har jeg forsøgt at lave et lille skema over de ønsker, som nogen af de mere almindelige racer opfylder. Herfra kan man videre undersøge racen og finde ud af om det virkeligt er racen som passer til din familie og dennes ønsker og behov.

Nogen mennesker er, trods fobi for fugle stadigvæk interesseret i at holde høns i haven. Måske har man pelsdyr allergi i familien og foretrækker at have dyr udenfor. Andre har måske børn og er bekymrede for, om hønsene nu vil være nemme at omgås for børnene. Fælles for disse racer er, at de er gode som kæledyr, smukke at kigge på og vil give deres ejere mange glæder i hverdagen, selvom de ikke alle giver lige mange æg.

Racerne i nedenstående skema er udvalgt, fordi de er kendt som velegnede til kæle og klappe høns, eller fordi de normalt er så rolige og ikke flyvske, at selv personer som er bange for flaksende og flyvende fugle, ikke vil blive bange for dem. Husk dog at alle dyr er individer. Der findes over 400 forskellige hønseracer og mange af dem vil kunne opfylde en almindelig families behov for høns som kæledyr i haven, men det er ikke muligt at nævne alle på denne side. Udover gode æg får man i tilgift ved sit hønsehold en fantastisk gødning, hønsemøget, og man skal ikke længere have dårlig samvittighed over køkkenrester. Hønsene spiser dem med glæde og bytter for æg. Mange hønseejere bliver overraskede over, hvor meget de knytter sig til deres høns og hvor glade de hurtigt bliver for dem, til et punkt, hvor æggene bliver noget helt sekundært.

Man får normalt de roligste og tammeste høns, ved at få dem som daggamle eller unge kyllinger og selv fodre dem op. Man kan ikke forvente at høns vil blive tamme og fortrolige, hvis ikke man bruger masser af tid sammen med dem. De fleste høns vil kunne lære at tage foder fra hånden.

Ønsker: Rolige, omgængelige kæledyr	Race	Andre kvaliteter	Temperament
Isa brown/Isa warren	Blandingshøns beregnet på ægproduktion Brune æg	Nok den bedste æglægger af alle. Bliver brugt i industrien. Er uegnet til kødproduktion og til egne kyllinger.	Trods sit industri ophav, er racen både nysgerrig, aktiv og kontaktsøgende og derfor god til børn og andre som vil have tamme og måske endda kælne høns. Kan være aggressiv mod andre høns.
Silkehøne Kina Fås i dværg	Ligner en krydsning mellem en høne og en kanin. Mange opdrættere i DK Cremehvide æg	Fås i mange farver. En meget rolig race, som ikke lægger den store mængde æg, men det bliver til nogen. Ikke nogen stor race, men æggene har en god størrelse for en så lille høne. Det er meget svært at skelne haner fra høner så længe de er ungdyr. De har blåt skind og kød, hvilket kan virke uappetitligt i forhold til slagt. Det smager dog ligeså godt som andet kyllingekød. Som regel en virkelig god og rugelysten skrukhøne. På grund af racens mange fjer, kan æggene være dårligt befrugtede.	En meget rolig race, kan ikke flyve. Som regel meget nem at omgås, populær blandt børn og barnlige sjæle. Hanerne, især i dværg, kan have noget høje tanker om sig selv. Præget rigtigt fra kyllinger kan de blive meget tamme. God til mennesker som er bange for høns. Nem at håndtere, også for børn.
Orpington England Fås i dværg	En stor og tung kombinationsrace, mange opdrættere i DK så nemt at finde gode dyr. Brune til cremehvide æg	Fås i mange farver, især gul er populær. En god begynder race, som er meget madglad og rolig.  Hanekyllingerne opnår en god størrelse, er dog langsomt voksende. De bliver nemt for tykke, hvilket går ud over æglægningen. De lægger knap så mange æg som andre kombinationsracer, men de fleste får dog rigeligt til husholdningen. Flere stammer bliver skruk og er gode mødre, dog kan de være klodsede og træde æggene de ruger på i stykker. På grund af racens mange fjer kan æg være dårligt befrugtede.	Rolig og omgængelig race, slet ikke flyvende. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås. Hanerne er som regel omgængelige selv som voksne.
Brahma Indien Usa Fås i dværg	En meget stor og tung kombinationsrace. Mere sjælden i DK men populariteten er stigende. Brune til cremehvide æg	Fås i mange farver, har et meget specielt udseende med fjer på benene og et rovfugleagtigt hoved. En af de tungeste af alle racer, er langsomt voksende. En rimelig god æglægger af store til meget store æg. Flere stammer bliver skruk og er gode mødre, dog kan de være klodsede og træde æggene de ruger på i stykker.	Rolig og omgængelig race, slet ikke flyvende. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås, bliver nemt tam og fortrolig. Hanerne er som regel meget omgængelige, selv som voksne. Trods sin størrelse og drabelige udseende er det en meget fredelig race, som tit bliver kanøflet af andre og mindre racer i hønsegården. Man bør være opmærksom på dette, hvis brahma går i en blandet hønseflok.
Dværg kochin Kina England Fås ikke i stor race, selvom der findes en race som hedder kochin.	En meget lille, men samtidig rolig og tung race, mange opdrættere i DK så nemt at finde gode dyr. Cremehvide æg	Fås i mange farver. Har fjer på benene. God til at gå i haven da den ikke skraber og gør så stor skade på blomster og andet som mange andre racer. Ikke verdens bedste æglægger da den som regel har travlt med at være skruk om foråret og sommeren. Som regel en meget god og rugevillig skrukhøne. Skrukker tit flere gange om året.	En meget rolig og omgængelig race. Slet ikke flyvende. Som regel meget nem at omgås, populær blandt børn og barnlige sjæle. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås. God til mennesker, som er bange for høns. Nem at håndtere, også for børn.
Sultan Mellemøsten Fås i dværg	En meget speciel race, mest egnet til udstilling og avl, og så selvfølgelig hygge. Få avlere i DK men kvaliteten af dyr er høj. Cremehvide æg	Fås i flere farver, men i DK er kun sort og hvid godkendt. Ruger normalt ikke, men det kan ske	Rolig og omgængelig. Slet ikke flyvende. Kan se dårligt på grund af de mange fjer, hvis dette bliver et problem må ejer ty til saksen og trimme lidt. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås, som bliver meget tamme. De bør normalt holdes alene  eller sammen med lignende racer, så som toppede hollændere eller silker. Nem at håndtere, også for børn
Croad Langshan England Fås i dværg	En stor og tung kombinationsrace. Få opdrættere i DK men kvaliteten af dyr er høj. Brune æg	Fås i 3 farver, i DK dog kun sort og hvid. En god begynder race, der også lægger mange æg. Hanekyllingerne opnår en god størrelse, god til slagt. Ikke unormalt at racen ruger.	Rolig og omgængelig, ikke flyvende race, som er naturligt glad for mennesker. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås. Hanerne er som regel omgængelige selv som voksne. Trods sin størrelse er det en meget fredelig race, som tit bliver kanøflet af andre og mindre racer i hønsegården. Man bør være opmærksom på dette, hvis croad langshans går i en blandet hønseflok.
Moderne engelske kamphøns England	En meget speciel race, mest egnet til udstilling og avl, og så selvfølgelig hygge. Formodentlig findes den kun i dværg i DK Flere avlere i DK og kvaliteten af dyr er høj. Cremehvide æg	Fås i mange farver. Trods navnet en rolig race fremavlet til udstilling. En ret dårlig æglægger, men en smuk og underholdende race. Ligner en lille dinosaur i udseende. Kan blive skruk.	Rolig og omgængelig. Ikke flyvende. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås, dog bør voksne haner ikke holdes sammen og selv høner kan komme i slåskamp indbyrdes. Over for mennesker er den dog rolig og fortrolig og meget nysgerrig.
Wyandot USA Fås i dværg	En god kombinationsrace. Var engang meget populær i DK men er ved at blive sjælden. Meget almindelig i dværg. En god æglægger, også om vinteren. Brune til cremehvide æg	Fås i mange smukke farver. En god begynder race.  Hanekyllingerne opnår en god størrelse, god til slagt. Tidligere berømt som skrukhøns, men nu ses det mere hos dværgene, hvor mange stammer særdeles gode skrukker.	Rolig og omgængelig. Kun lidt flyvende. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås. Hanerne er som regel omgængelige selv som voksne. Især dværgene er gode som kæledyr.
Kæmpe Jersey USA	En god kombinationsrace. Sjælden i DK. Verdens største hønserace Brune æg	Fås i 3 farver. Meget store høns, men en god begynder race på grund af det gode temperament. Vokser langsommere end f.eks. australorps, men bliver noget større. God til slagt når den er udvokset. Flere stammer ruger.	Meget rolig og omgængelig. Ikke flyvende. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås. Hanerne er som regel omgængelige selv som voksne. På grund af størrelsen, bør den håndteres af voksne
Faverolles Frankrig Fås i dværg	En god kombinationsrace, berømt i Frankrig som slagtedyr. Rimelig almindelig i DK. Brune til cremehvide æg	Fås i flere farver, men i DK mest i farven laksefarvet. Skal have 5 tæer i modsætning til de fleste andre racer. God til slagt når udvokset. Ruger sjældent. Dværgene er gode rugere.	Meget rolig og omgængelig. Ikke flyvende. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås. Hanerne er som regel omgængelige selv som voksne.
Serama Malaysia USA	Sjælden race i DK, men populariteten er stigende. En meget speciel race, mest egnet til udstilling og avl, og så selvfølgelig hygge. Kvaliteten af dyr er svingende Lægger et rimeligt antal meget små æg. Lyse cremehvide til hvide æg.	Verdens mindste hønserace. Fås i alle farver, da racen bedømmes på type og kropsform. Er meget små, men har masser af personlighed. Er svær at opdrætte, men voksne dyr er hårdføre. Bør holdes i et opvarmet eller i hvert fald frostfrit rum om vinteren. Har kun brug for lidt plads. Ikke ualmindeligt at racen ruger	Meget nysgerrig og roligt temperament. Kan flyve lidt, men gør det meget sjældent. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås, der som regel bliver meget tam og tillidsfuld. Nem at håndtere, også for børn.
Kochin Kina England Er skabt i forsøget på at lave en stor version af dværg kochin, hvilken den minder om.	En stor og rolig kombinationsrace, få opdrættere i DK. Populariteten er svingende. Brune til cremehvide æg	Fås i flere farver, men især gul er populær. En af de tungeste af alle racer, er langsomt voksende. En rimelig god æglægger af store til meget store æg, befrugtningen kan være dårlig. Flere stammer bliver skruk og er gode mødre, dog kan de være klodsede og træde æggene de ruger på i stykker.	Rolig race, slet ikke flyvende. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås, bliver nemt tam bliver nemt tam og fortrolig. Hanerne er som regel meget omgængelige, selv som voksne.
Sabelpoot/fodbefjerede dværge Holland Tyskland Fås kun i dværg	En meget lille og rolig race, mange opdrættere i DK så nemt at finde gode dyr. Brune til cremehvide æg	Fås i et mylder af farver og flere er på vej. Meget smuk og anvendelig som levende og aktiv pynt i haven. Racen har fjer på benene og gør ikke stor skade på planter, hvis den går frit i haven og der er plads nok. Salat og andre lækre snacks bør dog beskyttes. Nogen stammer ruger og er gode mødre	En lille og let, meget rolig race. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås. Nem at håndtere, også for børn.
Hollandske dværge Holland Fås kun i dværg	En meget lille og rolig race, mange opdrættere i DK så nemt at finde gode dyr. Cremehvide til hvide æg.	Fås i et mylder af farver og flere er på vej. Meget smuk og anvendelig som levende og aktiv pynt i haven, men sarte planter bør beskyttes. Nogen stammer ruger og er gode mødre.	En lille og let, meget rolig race. Hvis præget rigtigt fra kyllinger er de en skøn race at omgås. Nem at håndtere, også for børn.