onsdag den 6. februar 2013

Ode til fennikel

Knoldfennikel er en af mine yndlings grøntsager. Den smager ikke bare enormt godt, de er også sådan lide frække at se på, med deres tykke maver og strittende grønne ører.

Jeg har læst et sted, måske i en af Camilla Plums koge eller havebøger, at knoldfennikel enten er hun eller hanplanter. Jeg ved ikke om det er sandt eller ej, jeg synes ikke jeg har ku se forskel når jeg har dyrket dem i haven, men jeg foretrækker mine godt tykke om maven.

 En rigtig frisk og lækker fennikel, hvor de grønne blade endnu ikke er visnet, hvor bunden er frisk og fast og uden brune pletter.

Hvis det passer med han og hun fennikel er denne tydeligvis en dame.

Fennikel er en skærmplante og i familie med gulerod, pastinak samt mange af vores krydderurter som persille og dild. Smagen er frisk og anisagtig og sødskærm og anis hører da også til familien. 

Knoldfennikel er svær at dyrke i Danmark fordi den nemt går i stok, men skulle det gå så galt så kan man bruge de lækre dildlignende blade. Der findes dyrknings vejledninger blandt andet på 

Knoldfennikel har også en smuk rød fætter, bronzefennikel, som kan blive meget høj og når den blomstrer på sine høje, rødgyldne stængler tiltrækker massevis af insekter, især svirrefluer, som vi elsker fordi deres larver æder bladlus i store mængder. I modsætning til knoldfennikel er der ingen ben i at dyrke bronzefennikel, den skal bare plantes på et solrigt sted og vandes godt i starten til den er etableret, så passer den sig selv. Bronzefennikel er også yndig i en buket.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar