søndag den 22. juli 2012

Der er sket lidt

Jaeh jeg ved det godt, jeg har ikke fået mig taget sammen til at skrive så meget på det sidste. Det er teknikken der driller, det vil sige mit kamera. Ja.. det vil sige mit kamera virker udemærket, når der er batteri på. Når der ikke er batteri på virker det ikke og så er det altså for kedeligt, at blogge om en have og en hønsegård uden billeder. Når jeg endelig husker at købe batterier, så er det til gengæld kameraet den er gal med, så gemmer det sig nemlig. Men i dag gik det hele endeligt op i en højere enhed og jeg fik taget billeder af haven og af høns, kyllinger, ænder og de to gæslinger.

Alt er godt i Thorshøj. Vi går dog i flytteplaner, både af lyst og af nød. Jeg er simpelthen ved at gå til af at være arbejdsløs og Patrick har fået nok af transporten til København. Det kommer dog til at tage tid at finde et sted vi begge kan lide. Patrick vil bo centralt og jeg vil langt ud på landet.

Jeg har lige holdt 30 års fødselsdag, en anden grund til at jeg ikke har været så pokkers aktiv. I fødselsdagsgave fik jeg den fantastiske blomsterkurv af min ven gode Martin og hans kæreste Jesper, havenisserne fik jeg af Bart fra Holland, som også havde tryllet 4 pakker hollandske tulipanløg frem her midt om sommeren. Jo de ved hvad der hitter hos blomsterpigen her!

Vi havde en rigtig dejlig dag, børn der legede, voksne der snakkede og ingen der gik sultne fra bordet. Vi grillede økologiske pølser og kyllingespyd af Sødam kylling. Bagte kartofler og kartoffelsalat, laks med pesto og meget mere. Min mor og mig havde stået for maden og både vi og de dejlige gæster var tilfredse med resultatet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar