Mine blå kobber maran

*NB Disse høns er IKKE til salg, jeg har heller ingen æg af maran før tidligst til næste år*.

Maran er en fransk race, som stammer fra området omkring Marans. Det er en rigtig god kombinationsrace, med et godt temperament og generel en sund og omgængelig race. Som ung kan den være lidt flyvsk, men når den når voksenalderen er den som regel over det pjat og bliver ved jorden. Den lægger også en dejlig masse æg af en god størrelse.

Men grunden til at du læser disse sider er jo ikke fordi du er interesseret i hvilken som helst rolig, omgængelig hønserace, som både producerer noget godt kød som udvokset og lægger rigeligt med æg? Du har, som mange andre, hørt om de fantastiske mørkebrune æg.

Og æggene er da også skønne! Men racen i sig selv har betaget mig, selv efter at have ejet mange forskellige racer. Især de blå kobber har fanget min interesse.
Her vil jeg vise billeder af noget af min kommende avlsstamme, forhåbentligt blir gruppen forøget med et par høner og en hane mere af farven sort kobber.

Min blå kobber avlshane stammer fra de første maraner jeg købte tilbage i 2010. Jeg købte æg i England og da jeg ikke havde en rugemaskine selv, fik jeg dem ruget ud i Tisted ved Mariager.
Derudover er han mest af tyske linjer. Han har fået navnet Slambert, selvom han er noget så sød og rar. Jeg har selv ruget ham ud og han tilbragte de første uger af sit liv i min veninde stue, så han er meget rolig og tam. Faktisk går man tit og falder over ham. Han er den første til at komme farende når vinduet åbnes i køkkenet, et sikkert tegn på guf.

Slambert i det grønne

En dejlig krabat, men slet ikke udvokset. Jeg har store forventninger til hans afkom næste år. 

Ku næsten gå for at være ren blå maran. Nydelig dame, bortset fra det manglende kobber

Her ses en af Slamberts kommende koner til venstre i billedet, til højre en dværg sussex. Den blå maranhøne lader noget tilbage at ønske, f.eks. er hun blå og ikke blå kobber. Men jeg beholder hende da hun ellers er meget fornuftig af farve og type. Hun er den eneste høne jeg fik ud af en fantastisk klækning med 22 kyller ud af 25 æg. En del døde af coccidiose og to af de overlevende forærede jeg til nogle veninder sammen med en hane. 

Pludselig var der et par hvide kyllinger blandt alle de andre. Smukke er de

Sjælden, hvid, maran lige her i mine brændenælder.

En hvid maranhøne og hane blev det også til, af ukendte årsager dukkede de op. Formodentlig har det hvide ligget i generne på de maraner jeg oprindeligt fik sendt fra England, de havde nemlig også hvide maran. Hanen har skævetæer, formodentlig p.g.a rugefejl, men jeg kender til en anden hvid maran hane i Danmark og den bor i Ringkøbing. Så på et tidspunkt får denne prinsesse en enkeltbillet og jeg får rugeæg til foråret, hvis alt går vel. 

Forhåbentlig mand og kone i 2013

Her er et billede af Slambert og hans kommende, temmeligt unge kone. Håber og tror hun får mere kobber end den anden.

Det er svært at fornemme størrelsesforskellen på de to, men hun er klækket mindst 3 måneder efter ham. Dejlig unghøne. Glæder mig svært til at blive mormor i 2013.