Mine dværgsilkehøns

Jytte og Jette

Silkehøns er fantastiske, det ved alle. Som hønseavler ved man, at det er en af de allermest efterspurgte racer, for hønernes vedkommende altså(og næsten umuligt at komme af med overskudshaner). På et tidspunkt faldt jeg for de røde dværgsilker, jeg har altid synes rød er en fantastisk farve på både høns, katte, heste osv. og så var de sjældne og hvis der er noget som tiltaler mig så er det at være med til at holde liv i sjældne racer. De var og er udpræget svære at få fat i, på grund af deres sjældenhed. I 2010 købte jeg en stamme fine, meget små røde dværgsilker hos en ældre dame i Aars, som udover en hundekennel havde en ladefuld af dværghøns. Jeg købte en hane, en ældre høne, en høne og tre kyllinger, som alle viste sig at være haner, æv. De havde en rigtig fin størrelse og farve og jeg fik endda lavet lidt kyllinger i foråret 2011. Så kom ræven og udryddede hele min hønsebestand og jeg stoppede med silkerne.
Jeg kan ærlig talt ikke huske hvordan det begyndte med de nuværende, udover at jeg startede med at snakke med en virkelig sød dame ved navn Marita på Facebook. Hun opdrættede sorte dværgsilker og havde det problem, at en af hendes stammer, udover at være lidt for store også spyttede røde og endda hvide afkom ud. Når man gerne vil avle rent sort, så er det utroligt uheldigt at have en blandet stamme af rød og sort, typisk vil man især på hanerne kunne se gyldne fjer i halsen. Det er strengt forbudt ved udstilling så hun var lidt træt af sine silker, som hun ellers havde opdrættet inde i huset ved siden af computeren så de var meget rolige og tamme.
Jeg manglede jo ikke ligefrem en flok blandede silker, men da Marita snakkede om at hun ville forære dem væk til nogen som ville have dem i haven kunne jeg jo ikke holde mund. Så takket være min hønsepusher Mark, som have et ærinde omkring Marita, forærede hun mig 1 sort hane, fuldvoksen og far til de andre, en rød hanekylling, en for mørk rød hanekylling, en sort hane, tre sorte høner og en ubestemt hvid, som viste sig at være en hane.

Kong Leif den første

De to "sorte" forærede jeg væk og den med den bedste røde hane blev foræret væk til en næsten nabo og silkeopdrætter som virkeligt har specialiseret sig i de røde dværge. jeg selv beholdt den for mørke hane og det er ham jeg har gående i dag. Jeg kunne rigtigt godt lide hans type og fjerstruktur, som jo også er vigtig. Det er jo ikke kun farven der tæller. Han har fået navnet Leif, SilkeLeif, og trods hans størrelse er han hønsegårdens ukronede konge. Han er noget så sød, har aldrig angrebet mig eller de andre høns. Og så er han drøn racistisk for han vil kun parre silkerne, til nød araucanapigen for hun har også top.

Desværre døde den ene høne for mig, og de to andre sorte høner gik i æglægningsstop.
Så planerne om at lave en masse kyllinger og sortere de blandede sorte fra som med garanti ville komme blev sat i bero. Men ih, hvor jeg hurtigt begyndte at holde af de små fnullerdyr.

Bente og Birte, kæmpedamerne i baggrunden. 

Derudover fik jeg foræret to røde kyllinger af den silkeavler jeg forærede den røde hane til. Hun kunne, som de færreste kan når det gælder silker, garantere noget om køn. Jeg var sikker på at det var en høne og en hanekylling, måske to haner. Så jeg blev noget forbavset da jeg en dag så Leif parre hanekyllingen. De hedder nu Jette og Jytte og Jette har lige lagt sit første æg. 

Jette, nu som voksen høne

Goth Chick

Silkehøns er, trods udseendet, rigtige høns og meget hårdføre. Den anden dag så jeg Bente løbe rundt i haven i silende regnvejr og var nødt til at hente kameraet. Hun lignede en som var taget med de andre unge på Roskilde.

Silkehøns er kendt for at være ekstremt gode skrukker. Den anden sorte høne, Birthe, kunne ikke klare at jeg købte to barnevelder høner som gik med kyllinger. En uge efter deres ankomst kunne jeg ikke finde Birthe. Jeg ledte i hønsehuset og til sidst fandt jeg hende. Under en af de store høner, sammen med kyllingerne. Nu går de tre høner rundt og passer på kyllinger. Birthe har ikke lagt et æg siden jeg fik hende, men det har ikke forhindret hende i at blive mor. 

Birthemor med en af "hendes" barnevelder kyllinger

Birthe og en af madammerne

Sidste skud på stammen var slet ikke planlagt, var oppe og besøge Mark Hønsepusher da jeg nærmest faldt over den yndigste lille splash silkekylling. 

Prinsesse Fnullergøj

Lige til at samle op og putte i lommen, hvilket jeg nærmest også gjorde. Hende her har skæg og stor top, så meget at jeg dagen efter hun kom hjem gav hende en nødklipning så hun nu ser herrens ud, men hun kan se og spise og drikke. Det kan være et problem med silker som med andre toppede racer, at deres top og kindskæg simpelthen blir for stort og gør at de ikke kan se ordentligt. 

Ikke ligefrem modeklip vel? Men da jeg ikke er frisør slap hun med at betale elevpris

Jeg elsker mine silker, ikke at de ville ku vinde præmier på udstilling, men de er bare så søde og nuttede og indtil for nyligt ganske ubrugelige til andet end hygge. Nu lægger de jo endda et bette æg i ny og næ, puh ha hvad gør vi så nu? Fnullergøjens farve passer jo slet ikke ind i avlsplanerne, men nu gik jeg jo faktisk og troede at planerne om silkeavl var henlagt på grund af hønernes modstand mod æglægning. Og så ku det jo være ligemeget med en fejlfarve. Men det er bare lidt åndssvagt at starte den store rugemaskine med 5-10 dværgsilkeæg. Men jeg har gjort åndssvage ting før skal det siges.